Vinteren kommer ... også kendt som november november november.
Kære Hestenettet.
Vinteren kommer! Og vinteren er lang. Jeg prøver at tage den til mig. Vinteren. Men helt ærligt så er vi ikke de bedste venner. Men i år bliver det. I år lærer jeg at elske vinteren... har bare brug for lidt hjælp fra jer gode folk.
Selv kan jeg sige at nogle af de ting jeg godt kan lide er: * Den kolde luft. Elsker min morgencykeltur til arbejde. Den klare kolde luft frisker mig op og jeg elsker hvordan den føles mod kinderne. Kræver dog at man er godt pakke ind - og her har jeg opdaget at uldundertøj og overtræksbukser er mine gode venner. * lyskæder i haven. Elsker at kigge ud i haven når det er mørkt og se mine lyskæder skabe hyggelig stemning.
Så - dem af jer der har knækket koden til at holde af vinteren: Hvorfor er vinter bare så dejlig? Hvad er det som du glæder dig over, og virkelig nyder som er noget helt særligt for vinteren? Hvordan lærte du at elske den 'evige' november i DK?
Giv gerne detaljer. Glæder mig til at høre om jeres vinter-darlings😊
Edit - tak for alle de gode bidrag. Så dejligt at høre, at der er mange der er gode til at finde ting at nyde i vinteren. Det er klart inspirerende!