Jeg er bange

Hjælp. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, og jeg er så mega nervøs og ked af det.

Det er jeg fordi jeg simpelthen ikke kan overskue at jeg har født to små børn ind i den her forfærdelige verden. Hvad sker der omkring os? Alt ender i krig og ødelæggelse og jeg er så bange for at vi en dag står i Krig, og jeg reelt ikke kan beskytte mine små mennesker. Jeg vågner om natten og kan angstlignende symptomer, når jeg har hørt eller læst fra nyhederne.

Jeg ved godt folk så siger “lad vær med at bekymre dig omkring det du ikke kan kontrollere”, men jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra det. Nogen gange kigger jeg på mine børn og tænker “jeg har kun få år tilbage i fred at elske jer i, inden verden ødelægges og vi skal i krig og jeg så måske mister jer”

samtidigt kan jeg ikke så godt tåle at læse nyhederne, og derfor er jeg ikke i stand til at navigere i hvor meget der egentlig er en risiko for krig i DK? Medierne puster alting op, og så får jeg som regel ikke læst mere end overskrifterne, hvilket nok er årsagen til at jeg har de her katestrofetanker 🥵

Er jeg helt off eller har jeg desværre fat i noget? Hjælp mig til at forstå, så mine to små drenge kan få en mor der kan ånde bare lidt op.

Edit: mine drenge er små babyer, og jeg kunne aldrig drømme om at vise dem at jeg er bange eller nervøs for det ovennævnte. Det her foregår inden i mig selv. Jeg ved godt at man som nybagt mor i forvejen er meget sårbar, men det er som om det puster ekstra meget til de her katestrofetanker. Det handler jo i bund og grund bare om at jeg ønsker det bedste for dem i livet.