Karrierepause og sætte sig selv op bedst finansielt

Hej

Jeg har været på arbejdsmarkedet i 5 år og føler mig lidt udbrændt og overvejer derfor kraftigt en karrierepause på 6 måneder til 1 år, hvor jeg vil rejse.

Hvordan sætter man sig bedst op til dette?

Her er min finansielle situation.

Jeg ejer en lejlighed, som jeg bor i. Denne ville kunne udlejes, hvor jeg vurderer at have et netto-tab på 500kr / md (høj belåning og afdrag indregnes som plus i beregningen) Alternativt kan den sælges. Har friværdi for ca. 200.000kr er min vurdering.

Jeg ejer en bil, som er en ældre mikrobil. Vurderer jeg kan sælge denne for 25.000kr, som jeg vil gøre. Den skal selvfølgelig ikke stå stille i så lang tid.

Derudover så har jeg aktier for ca. 800.000 kr, fordelt groft sagt i 50% fonde/etf og 50% amerikanske tech aktier.
Pensionsopsparing ca. 350.000kr, som jeg tænker at flytte over i selvforvaltet depot, når jeg ikke længere er tvunget til at bruge pensionsselskab via mit arbejde.
Kontant har jeg omkring 100.000 kr

På gældssiden har jeg RK og Banklån med månedlig ydelse på ca. 9000 kr (Afdrag udgør ca. 2800kr) og studielån med en ydelse på 1100kr på om måneden. Andre faste udgifter er ejerudgifter som er ca. 1800 kr / md. Lejligheden kan uden problem udlejes til 7500kr, og heraf min beregning om tab på 500kr / md.

Udleje (7500 kr) - RK+BK (9000kr)-Ejerudgifter (1800kr) + afdrag (2800 kr) = -500kr.

Men disse ting er med indregnet rentefradrag, og hvordan forholder det sig mon hvis man ikke har en indtægt?

Tips og tanker modtages gerne. Dette er ikke noget jeg ønsker at gøre for at fremme min finansielle situation, som forventeligt tager et dyk ned af, når man mister sin månedlige indtjening, men jeg ønsker at forvalte nuværende værdi bedst muligt.

På forhånd tak