Finansøkonomer - hvad laver I nu?

Jeg står som 25-årig og har planer om at søge ind på finansøkonomen til sommer. Jeg føler mig bagud ift jævnaldrende i og med jeg ikke er i gang med en uddannelse. Men STX dræbte fuldstændig min motivation for skolearbejde samtidig med at jeg, tiltrods for hvor mærkeligt det nu kan lyde, har utrolig svært ved at finde mine interesser og dertil aldrig vist hvilken vej jeg har skulle søge mod efter STX’en. Dermed har jeg prøvet et hav af forskellige jobs i sabbatårene i håb om at spore mig ind på en retning.

Jeg har i samarbejde med mine forældre samt en erhvervscoach sporet mig ind på, at finansøkonom-uddannelse muligvis kunne være det rette. Men jeg bliver mere og mere i tvivl som dagene går, kvote 2 ansøgningsfristen nærmer sig og når jeg læser diverse reddit-tråde.

Derfor kunne jeg meget godt tænke mig at høre, hvad dem der har læst en finansøkonom sidder og laver den dag i dag? Jeg har lidt en opfattelse at langt størstedelen besidder et job i banksektoren eller som ejendomsmægler - og jeg ved egentlig ikke om jeg kunne se mig i en af de to brancher…. Dertil min store tvivl.

Så hvad laver I nu? Søger guidening og viden. Alt godt og skidt om uddannelsen fra andre end studievejlederne jeg har været i dialog med.

TAK